MARIEVEJS HISTORIE

Tre stenaldergrave afdækket ved Tuborg er de ældste tegn på menneskelig aktivitet
 i vort område. -Enkelte svage spor, der måske kan tydes som bebyggelse i bronzealderen, findes, men som Steffen Linvald må konstatere, "... bortset herfra er vort kendskab til dens ( = kysten ved Hellerup. red. ) fortid imidlertid uendeligt lille".

Et spring i tiden -og før landboreformen  på Bernstorffs Gods er vi så at finde på Overdrevet; Gentofte bondebys kollektive areal til fællesgræsning for kreaturerne.
-I 1764 besluttede greve Bernstorff at lade jorderne til Gentofte, Vangede og Ordrup By udskifte og gårdene udflytte - hoveriet afskaffedes og bønderne fik arvefæste. Tildelingen af jord fandt sted ved lodtrækning og d. 10. september 1765 måtte bonden Niels Andersen med bedrøvelse se i øjnene, at Onsgården, der blandt andet omfattede dele af Overdrevet, faldt i hans lod. Sorg og klager hjalp ikke og efter nogen tid ændrede han indstilling og fik med flid arealerne under plov.

Den del af Overdrevet, som vor vej er anlagt på, var imidlertid allerede i 1761 udskilt af fællesskabet og tillagt Hellerup- gård. Hellerupgård - oprindelig lystejen- dommen Lokkerup - var 1748 blevet solgt til justitsråd Johan David Heller, der ændrede dens navn til Hellerup - uden at vide, at han derved navngav en hel bydel. Hans enke solgte i 1758 ejendommen til storkøbmanden John Brown, og det var under ham, at gården ændrede sig fra landsted til egentlig landbrugsejendom.

Vor historie tager virkelig sin begyndelse i 1880-erne, da tømmerhandler, proprietær C.L. Ibsen foretager de første storekøb af grunde, der gav ham betegnelsen Hellerups grundlægger. I 1887 køber han Hellerupgård  (pris: 319.000,- kr.), i 1889 traktørstedet Slukefter og i 1895 Lille Mariendal. - De arealer, C.L. Ibsen således fik herredømme over, var så godt som al jord fra Øresund i øst til Rygård i vest - og fra Hellerupvej i nord til Tuborg i syd.
 - Umiddelbart efter erhvervelsen igangsatte Ibsen inddæmning og opfyldning langs kysten - og de første veje, der anlagdes og kloakeredes var Carolinevej, Marievej og Frederikkevej. -

Udstykningen begyndte i slutningen af 1880-erne, og prisen var 2 kroner per kvadratalen. - I 1892 finder vi så for første gang officielt Marievej nævnt - blandt andet i Kraks Vejviser . 

En bemærkning om vor gode nabo, lyst- bådehavnen, er vist på sin plads her: Omkring århundredeskiftet var arealet omkring den nuværende havn en slags affaldsplads, der desuden var præget af flere kloakafløb i strandkanten - ikke specielt attraktivt. Hellerup Lystbådehavn anlagdes af kommunen i 1910-12 med plads til 80-100 fartøjer. - Staudehaven er anlagt i 1912 og Rosenhaven i 1917 - begge efter plan af G .N. Brandt. Han var kommunens gartner i Gentofte og en central skikkelse inden for nyere dansk havearki- tektur (han anlagde blandt meget andet også Øregårdsparken og Mariebjerg Kirkegård  -sidstnævnte betragtes som hans hovedværk).
Johannes Jørgensen giver i 1911 følgende beskrivelse af Gentofte Kommunes - og dermed også Hellerups -herligheder: "Vi

kan saa udmærket godt sørge for vore Børns Undervisning herude. Heller ikke Kulturens andre Goder er der nogen

 


Strandvejen set udenfor nr. 84-86.

Tårnet Marievej 2 anes lidt til venstre i billedet.

(Lokalhistorisk Arkiv for Gentofte Kommune).


 
Mangel på. Vi har et udmærket Postvæsen (fire Ombæringer daglig) og i Charlottenlund selve Holbøll (med Julemærkerne) til Postmester. Vi har fortræffeligt Drikkevand, og den for tiden noget høje Vandskat gaar nedad, så snart vi blot faar vort Vandværk betalt. "Strandvejens Gasværk" leverer os Gas, "Nordsjællands Elektricitets og Sporvejs Aktieselskab" sender os Lys, der er indrettet W.C. i de fleste nyere ejendomme. Det ene Villakvarter har i de senere Aar rejst sig ved siden af det andet, og et tiltalende Hus på en 6-8 Værelser med passende Have er at faa til en Pris, der svinger fra 12.-16.000 Kroner. Regner man 6 Procent aarligt af denne Sum, vil det sige, at man herude kan bo i sit eget Hus for mellem 700 og 1000 Kroner. 
Hvor mange Værelser faar man i Køben- havn for samme Pris? Og saa maa man undvære alle Landopholdets stille og dybe Glæder". - Hvad ville han mon skrive i 1992 - året, hvor Marievej og Hellerup Skole begge fylder 100 år - men hvor skolen samtidig kan "fejre" sin lukning? -Finder vi trøst i de "stille og dybe glæder" ved livet ved vandet?

Vore vej var længe en privat vej, men

på kommunalbestyrelsens møde d. 26. oktober 1920 tages følgende til efterret- ning: "Skrivelse af 15. Oktober 1920 fra Københavns Amtsraad med tilladelse for Kommunen til at overtage Marievej i Hellerup som offentlig Bivej". Og herefter kan Teknisk Forvaltning i sin beretning for 1920/21 så konstatere, at længden af de offentlige biveje er øget med 325 meter ved overtagelsen af  Marievej.
 

Hvem var Marie?
Det vides ikke med sikkerhed, hvem vor vej er opkaldt efter, men i sin bog Veje i Gentofte giver L. Gotfredsen et sand- synligt bud: C.L. Ibsens mor hed Caroline Marie Nyebølle, og det er derfor meget muligt, at hun er navnemoder til både Marievej og Carolinevej. - Hvad angår Frederikkevej, må Gotfredsen nøjes med at konstatere, at Frederikke utvivlsomt skal søges i C.L. Ibsens familie. - Carolinevej optræder for første gang i vejviseren i 1890, Frederikkevej i 1891; vi er altså lillesøsteren i familien. Som et kuriosum kan nævnes, at vi i mange år havde en navnesøster i kommunen: Det nuværende Grønnevænge hed fra 1892-1920 også Marievej. I vejviseren optrådte

således "Marievej  i Hellerup" og "Marievej i Ordrup".

Forbindelsen til vore naboveje har også deres historie: Fra 1898-1928 hed Kodansvej Karensvej, og Gotfredsen beretter, at vejen faktisk allerede eksisterede før 1898 som en privat adgangsvej til F .C. Karns Badeanstalt - deraf i folkemunde Karns Vej og senere officielt Karensvej.
Fra 1929 tager vejen navn efter ejendom- men "Kodan". Tellersvej optræder første gang i 1905 og er opkaldt efter C.Ph.Teller, der var medlem af sognerådet 1901-06.
 
 


 





 

 

 







 




Nr. 18 og nr. 22
(Lokalhistorisk Arkiv for Gentofte Kommune).