MARIEVEJ I MEDIERNE
Sådan skrev Dan Turéll om Marievej i 1982:

Ude i Gentofte Kommune, nærmere  betegnet
i postdistriktet 2900 Hellerup,
ligger der en lille vej der hedder Marievej. 
Måske
ikke noget særligt idérigt navn, for så vidt som man også i Espergærde, Greve Strand, Hørsholm, Skovlunde, Solrød, Stenløse, Tåstrup og Vedbæk - for nu at blive inden for Københavns-området - kan bryste sig af Marieveje. Men man tør nok tro, de andre Marieveje ikke ligner dén i Hellerup.

Marievej er en nydelig lille vej, et godt
udflugtsmål for Deres søndagstur. Den ligger som sidevej til Strandvejen lige før Hellerupvej, lige efter Tuborg Bryggerierne. Den begynder lovende med en bank på hvert hjørne, Den Danske og Den Private.
Med 24 husnumre på den ene side og 23 på den anden fører den direkte ned til Sundet.
Marievej er en vej med store dejlige huse
med verandaer og loggia 'er og gesimser,
for- og baghaver, fuglesange og frisk luft. 
På denne vej har beboerne - ifølge Ber-
lingske Tidende på nær én - de seneste dage taget en beslutning, der kan forekomme interessant.
Se, nr. 21 var til salg. Og den skulle overtages af Boligfonden for enlige mødre, repræsenteret af journalisten, fhv. MF Lis Møller.
Så såre beboerne på Marievej blev klar
over dette lumske anslag, der - ifølge pla-
nerne -ville medføre tilstedeværelsen af ti
enlige mødre og femten børn i nr. 21, vedtog beboerne en protest, rettet til kommu-
nalbestyrelsen i Gentofte. I protesten gjorde man bl.a. opmærksom på, at 'planens gennemførelse vil medføre sådanne

 

støj- og trafikgener, at det vil betyde en
fuldstændig ændring af områdets karakter
som stille villaveje'.
Man forstår, det er af miljøhensyn beboerne 
skrider ind. Der er nu ikke noget der

ødelægger miljøet nær Hellerup Lystbåde-
havn så meget som enlige mødre og deres
horeunger. Det er dejligt med enestående
miljøer, men  folk. sådan rigtig gemene
folk, de ødelægger dem jo. Når man har en
villa i Hellerup, må det da virkelig være
det mindste krav at man er fri for dén slags.
Og der er servitutter for det !
Der er oven i købet i områdets servitut
disse smukke og fremsynede ord: 'Ingen
Lejlighed maa benyttes til Bolig for Folk af
Arbejderklassen, hverken i dens Helhed
eller for en Del.'

Så er man ikke bare fri for enlige mødre,
men også for folk i snavset tøj eller med
oliepletter på overall'en. Selvfølgelig er
man nødt til at acceptere at den slags folk
findes, nogen skal jo pudse og reparere éns
bil, men derfra og så til at have dem
boende på éns egen vej, nej véd De nu
hvad, fru kammerherreinde?

Men kommer man ikke andre ved i mil-
jøet på Marievej kommer man da i det
mindste sig selv ved. Opslået på garagedø-
ren til nr. 3 hænger Marivej Avisen, en
moderne vægavis. Den handler for 80% af
stoffets vedkommende om hvordan man
laver grilleret lammehoved og Kalvehoved
á la Suisse. Der er også en helt uskyldig
nærdemokratisk annonce efter et køleskab,
ganske som i supermarkedet i Kingosgade,
men det er et køleskab 'til fritidshuset' og
'som reserve'. De kender godt de dèr



 
 
 

problemer med at få et ordentligt reserve-køleskab- 'med snapserum' -til fritidshuset, ikke?
Den vægavis siger noget om beboerne på Marievej. Lige så meget som deres protest gør.De enlige mødre flytter sandsynligvis nu til Brøndby, der jo også passer meget bedre for dén slags, i hvert fald nu hvor der ikke rigtig er plads i Den Sorte Firkant længere.
Og hvis det ikke bliver Brøndby bliver det nok Ishøj, og det er sikkert også det bedste, for de har jo meget mere erfaring i dén slags sager end Gentofte Kommune har , ikke? Beboerne på Marievej karakteriserer sig -gennem deres talsmand - som ganske almindelige mennesker, et tværsnit af normale danskere. 
Man må håbe, det ikke er tilfældet.

Men for at være sikker nå det checkede jeg  Marievej i Kraks Vejviser ,dette enestående standardværk. I Vejviseren kan man læse hvem der bor i ethvert hus i hovedstaden. Det forekomme mig, det ville være informativt at sé præcis hvilke mennesker der fandt at enlige mødre i så høj grad ville skæmme deres fredelige og idylliske Strandvejs-miljø. Jeg skal ikke nævne navne -oprigtig talt, jeg ville gerne, og det med CPR-nummer! -men for nu at sé socialt på sagerne,

 

så bor der på Marievejs 47 postadresser 
normale danskere som en direktør (nr. I), 
en grosserer (3 ), en afdelingsleder (7), en
læge ( 19), en baron, kammerherre (23 ), en
revisor (2), en arkitekt ( 10 A), en fuldmæg-
tig (16), en magister (20) og en landsrets- 
sagfører (24 ).
I nr. 6 bor der -stadig ifølge Krak -i
åbenlys illegal strid med Marievejs servitut en 
maskinarbejder. Det da være ulovligt?
Jeg er ked af at skade maskinarbejderen, 
men oprigtig talt. ..
Men tag selv ud og sé på vejen -natur-
ligvis uden at skade miljøet. Slå selv op i Kraks 
Vejviser på det nærmeste postkontor, hvor den 
ligger til eftersyn.Føl på egen hud dette enestående 
paradis af en villavej, et godt sted for børn.
Vel at mærke rigtige børn der fortjener blomster 
og sol og luft.
Marievej er sandsynligvis opkaldt 
efter en fremtrædende Hellig Jomfru,
hvis senere kendte søn slog et slag for at alle 
de små børn skulle komme til ham.
Han specificerede ingen krav med hensyn 
til under hvilken social stilling de små børn 
skulle være bragt til verden.
Man tør håbe, de 'normale danskere' på 
Marievej ikke er normale. 
Man tør håbe, de ikke også findes på Marievejene i
Espergærde, Greve Strand, Hørsholm, Skovlunde,
Solrød, Stenløse, Tåstrup og Vedbæk.

Maj 7, 1982

 


 


MARIEVEJ I MEDIERNE. 
I maj måned 1982 repræsenterede Dan Turells klumme i Politiken om "Marievej i Hellerup" et af de litterære sarkastiske indlæg om SAGEN i medierne. Et andet litterært indlæg stammer fra Lise Nørgaard, som i en kronik i Berlingske Tidende med udgangspunkt i sin barndoms Roskilde får lejlighed til at fyre et par bredsider af mod både Marievej i Gentofte, servitutter om forbud mod arbejderklassens indtog på samme vej og velsituerede folk i almindelighed. 

De to forfattere var blevet provokeret af sagen om oprettelse af et nødhjælpscenter for enlige kvinder på Marievej nr. 21. Initiativet til centret var taget af Bolig- fonden for enlige Mødre under ledelse af journalisten og folketingsmedlemmet Lis Møller . 

Beboerne på vejen havde tilsyneladende en del betænkeligheder, som kom til udtryk i en protestskrivelse til kommunen og i en del læserbreve i Villabyerne. Herfra var vejen til de store aviser ikke lang, når elementerne i sagen er en kendt person, socialt dårligt stillede kvinder og ophidsede Gentofte-borgere. 


Den 30. april finder man en artikel i Berlingeren med overskriften "Enlige mødre uønskede på vej i Gentofte". Det fremgår, at formanden for Boligfonden for enlige mødre har trukket en ansøgning om byggetilladelse tilbage efter beboernes protester. Disse gik først og fremmest på de støj- og trafikgener, som man frygtede kunne blive resultatet af at oprette et nødhjælpscenter. Politiken har afsat spalter den samme dag, men også her på en relativt tilbagetrukket plads i avisen. 

Til gengæld når sagen frem til forsiderne den følgende dag, lørdag den 1. maj. Berlingske Tidende har en iøjnefaldende opsætning med indramning og billede med den manende overskrift "Her må ikke bo folk af arbejderklassen". Journalistens undersøgelser har afsløret, at der foreligger en servitut fra 1895, hvoraf det fremgår, at "Ingen lejlighed i Vaaningshuset må  benytt. til Bolig for Arbejderklassen, hverken i dens Helhed eller for en Del." Og det er netop med udgangspunkt i denne servitut, at beboerne har protesteret overfor      kommunalbestyrelsen. Den grundige journalist har naturligvis henvendt sig til Justitsministeriets lovkontor,


hvor den strengt juridisk fortolkning er, at domstolene må tage stilling til om servitutten er diskriminerende eller ej, men at diskrimination normalt går på farve, race eller religion. Kontorchefen antager, at det forhold, at forskellene i samfundet ikke er så store i dag, som på det tidspunkt, hvor servitutten blev fastlagt, vil betyde, at man næppe vil tage den bogstaveligt i dag. 

Inde i avisen, også smukt illustreret af et billede af nr. 21, tages tråden op. Her får borgmester Jørgen Gotfredsen lejlighed til at udtale sig. Han bekræfter, at han finder ordlyden "urimelig, uanstændig og meningsløs", men at kommunen ikke har planer om at lave en lokalplan for området, hvilket ellers kunne omstøde servitutten. 

Om sagen giver genlyd i de elektroniske medier i løbet af weekenden, vides ikke, men mandag den 3. maj finder vi en stort opsat artikel i Politiken. Initiativtagerne til underskriftindsamlingen får lejlighed til at udtale sig og understreger meget kraftigt, at beboerne på vejen først og fremmest har set det som et problem, at 25 ekstra indbyggere på vejen ville medføre voldsomme støj- og trafikgener . 


 



 
 
 
Et er avisernes fremstilling af sagen, et er formentlig -ikke overraskende - de  fakta, den dækker over. Spørger man i dag får man det svar, at ophidselsen i virkeligheden skyldtes den særbehandling, som kommunen gav en person med særlig gode kontakter indenfor det Konservative  folkeparti. Angiveligt havde den oprindelige ejer af Marievej 21 forsøgt at udstykke huset i ejerlejligheder; men fået afslag. Da så Lis Møller henvendte sig til kommunen med sine planer om et nødhjælpscenter, som også reelt ville betyde en opdeling af huset, var der tilsyneladende ingen problemer. Indtil vejens beboere mobiliserede og underskrev en protestskrivelse. Det direkte resultat blev, at boligfonden trak ansøgningen tilbage og fandt en anden ejendom  i -nabolaget, på den anden side af Strandvejen, 100 meter op ad Callissensvej.
Huset blev solgt til et kollektiv og videre til en ejendomsspekulant som senere udstykkede det i ejerlejligheder.

 

FREMTIDEN
Luk øjnene og tænk dig tilbage til 1891. Se landmåleren og hans medhjælper blandt køer og får udstikke veje og parceller. Se advokaten sammen med proprietær C.L. Ibsen ved skrivebordet udtænke vejens servitutter. Køerne forsvinder, håndværkerne kommer efter at bygherrerne har besigtiget den nye vej og truffet deres valg. Godt køb, måske, dejligt sted, dog 2 kr. pr. kvadratalen, men fast ejendom er jo en langsigtet investering.

Så stigende trafik på Strandvejen, parlamentarismen, telefoner,automobiler, Ellehammer over Øresund, Verdun, Lenin i Rusland, water closets, jazz, Little Caesar, Foxtrot, nationalsocialisme i radioen, Einstein, hvide sejl på sundet, Stauning, frihedskæmpere og hipoer, Hiroshima, stadig isstænger til køleboksen, Korea, den unge piges exit, TV, Beatles, månelanding, EF, Vietcong, Glistrup, kvindehjem, marinaplaner, Sovjetunionen væk. Fald i ejendomspriser ophørt. Husene på Marievej i nogenunde stand.



 
 
Marievej har oplevet det hele. Ibsen ville på en spadseretur nemt kunne genkende vejen. Der er bilerne, antennerne, de grønne containere, P-pladsen og dækningsgravene. Men ellers kun små fysiske ændringer. Menneskene da. Borgerskabet er der stadig. Vejen er lidt død om dagen. Om aftenen tages der fat med havearbejde, men omverdenens budskaber via TV- evt. via satellit -video tager meget af tiden. En indadvendthed, fremmedgørelse fra vejen, vejfællerne, de nære, er umiskendelig.

Vil Ibsen kunne genkende vejen i år 2092? Vil man holde en 200-års fest? Vil husene stadig være der? Næppe alle. Hvad har da erstattet dem? Er vejen der, eller er den omlagt eller sløjfet? Er det stadig et villaområde eller har boligformerne ændret sig fundamentalt? Lad os nøjes med at prøve at se 25 år frem. Nu er Tuborg-arealerne fuldt udbyggede med boliger, butikker og kontorer og udgør et værn mod storbyen. Aldrig har Marievej og tilgrænsende veje været mere attraktive for beboerne -og for grundspekulanter. København bobler af aktivitet som baltisk center. Øresundsbroen er realiseret. Der er planer om en bro oppe

ved Helsingør. Skåne hælder mod Danmark. København mangler plads. Der er vigende trafik på Strandvejen. Omfartsvejen fra Tuborg til Skovshoved er realiseret ude i Øresund. Vejen har fået kabel-TV og alle huse nye tage. Fjernarbejde er ganske almindeligt, der er derfor liv på vejen hele dagen. P-pladsen er igen bebygget med en villa og dækningsgravene er fjernet og grunden bebygget.
 

Butikkerne på Strandvejen er næsten alle væk og erstattet af boliger og værtshuse, delvis med bænke ud til vejen. Der købes ind i Tuborgcentret. Der er opstillet en hyggeligere vejbelysning på vejlaugets foranledning. Der er en bro med små både for enden af vejen. En mindre, privat strand er anlagt. Man kan sejle ud under omfartsvejen. De tre veje overvejer at blive en selvstyrende enhed, hvor lokalråd og kommunalbestyrelsen kun tager sig af de helt overordnede spørgsmål. Sagen drøftes på vejlaugets generalforsamling. Andre områder har allerede gjort det, og det er billigere.
Der er etableret en hurtigrute til Barsebæk fra Tuborg havn. Man kan være der

på 20 minutter. Altså hurtigere end via Øresundsbroen. Mange skåninge tager turen for at besøge det hyggelige Hellerup. Indkøb i Tuborgcentret eller en spadseretur på de hyggelige villaveje med de velholdte huse. Man slutter evt. med en øl i haven på traktørstedet "Mariehøj" på Marievej, vejen med de unge vejtræer . Har man sin lommepc'er med, tilbyder værten en kobling til alverdens databaser og tv-stationer eller til hunden, som man lod blive hjemme. Ser man ud over sundet, ser man først omfartsbroen med bilerne, de hvide sejl og konstaterer derefter, at Barsebæks silhuet mangler. Af kraftværkets rester er der som en slags mindesmærke bygget et højt tårn, hvorfra man kan overskue hele Øresund og se over til København, bl.a. laser lysskulpturen på taget af den for mere end 20 år siden genindviede Hellerup Skole som også bl.a. huser det forholdsvis nyetablerede lokalråd. Lokalrådet skal på næste møde drøfte et udkast til nye servitutter for bl.a. samtlige huse på Marievej. Mange synes, der er for livligt på Marievej.